Vendsyssel Festival



Skandinaviens største
klassiske musikfestival


Sommeren 2017
57 koncerter
Danske og internationale kunstnere

FRANSKE FRISTELSER

VENDSYSSEL FESTIVALS ÅBNINGSKONCERT
Onsdag den 2. juli 2014 kl. 19.30 i Musikkens Hus
 
Dirigent: Oleg Caetani
Solist: Roberto Prosseda, pinao pédalier
Solist: Erling A. Thomsen, orgel
Aalborg Symfoniorkester
Koncertmester: Yana Deshkova
 
Aalborg Symfoniorkester
Aalborg Symfoniorkester blev grundlagt i 1943 som Aalborg By-orkester, og tæller i sin nuværende form 65 musikere. Til dagligt holder orkestret til i Musikkens Hus i centrum af Aalborg.

Som landsdelsorkester har Aalborg Symfoniorkester et omfattende aktivitetsniveau. Kernen i orkestrets virke er symfonikoncerterne, hvor orkestret i løbet af en sæson præsenterer solister og dirigenter fra den absolutte verdenselite.

Dertil kommer kammerkoncerter, pædagogiske koncerter på skoler, koncerter i samarbejde med andre kulturelle institutioner samt offentlige familie- og børnekoncerter. Aalborg Symfoniorkester spiller også til operaer og balletter.

Orkestret akkompagnerer ofte Den Jyske Opera, og når Det Kgl. Teater er på turné vest for Storebælt, er det med Aalborg Symfoniorkester i orkestergraven. Orkestret har derfor fået kælenavnet ”Det Kgl. Kapel i Provinsen”
 

Oleg Caetani, dirigent
Den italiensk fødte dirigent, Oleg Caetani (f.1956) er søn af den ukrainske dirigent Igor Markevitch og hans hustru Donna Topazia Caetani. Caetani anser den legendariske Nadia Boulanger, der blandt sine elever talte Copland, Stravinsky, Barenboim, og altså teenageren Caetani, for sin største inspirationskilde.

Han fortsatte studierne på Konservatoriet i St. Petersborg, hvorfra han dimitterede med Sjostakovitjs 5. symfoni. I St. Petersborg fik Tjajkovskij stor betydning for Caetani, og i 2008 indspillede han alle Tjajkovskij symfonier med fornemme anmeldelser. Caetani debuterede på La Scala i 2001 med Turandot, og siden har der været bud efter ham fra English National Opera, Teatro dell’Opera di Roma, Theatre des Champs-Élysées og operaerne i Köln, Berlin, Oslo m.fl.

Caetani havde sin australske dirigent-debut i 2001 med Melbourne Symphony Orchestra. Den 10. maj i år dirigerede Caetani for første gang på Storbritaniens førende opera, Royal Opera House, Covent Garden, i Puccinis Tosca. I juli måned vender han tilbage til Rusland, hvor han står i spidsen for et nyt ungdomsorkester bestående af lige mange vesteuropæiske og russiske musikere.
 
Roberto Prosseda, pianist
Roberto Prosseda, født i Latina, Italien 1975, komponerede allerede som 4-årig for klaveret. 10 år gammel begyndte han på konservatoriet, hvorfra han dimitterede i 1994.

I 2013 afsluttede Prosseda et 10-årsprojekt for Decca med indspilning af 9 cd'er med alle Mendelssohns klaverværker og heriblandt 40 nyfundne upublicerede pianoværker.

I dag anses Prosseda for at være en af de førende fortolkere af Mendelssohns klavermusik. Roberto Prosseda har optrådt regelmæssigt med nogle af verdens mest betydningsfulde orkestre, såsom London Philharmonic Orchestra, New Japan Philharmonic, Bruxelles Philharmonic og Leipzig Gewandhaus.

I september 2011 debuterede Prosseda med verdenspremiere for det moderne pedalklaver i Gounods Koncert for piano pédalier i Es-dur med Toscanini Orchestra. Det har ført til genopdagelse af originale kompositioner af bl.a. Schumann, Liszt og Alkan. Flere nutidige komponister har skrevet nye stykker for pedalklaver til Roberto Prosseda, og en optagelse af de fire Gounod-kompositioner for pedalklaver med Orchestra della Svizzera Italiana dirigeret af Howard Shelley er udgivet på Hyperion i efteråret 2013.
 
Erling A. Thomsen, organist
Erling A. Thomsen, født i Skive, gik direkte fra gymnasiet til Det jyske Musikkonservatorium, hvorfra han dimitterede i 1980 med Kirkemusikalsk Diplomeksamen. Herefter studerede han i Paris hos Gaston Litaize og André Isoir kombineret med hvervet som organist ved Den danske Kirke i Paris.

Siden fulgte mesterkurser hos internationale orgelpædagoger, Daniel Roth, David Sanger, Jon Laukvik, Anders Bondeman, Susan Landale m.fl. Efter 5 år som organist og kantor ved Fredens Kirke i Herning tiltrådte Erling A. Thomsen i 1986, 31 år gammel, stillingen som rektor for Vestervig Kirkemusikskole, som han gennem 10 år udviklede til en velfungerende uddannelsesinstitution. Han var i samme periode organist ved Vestervig Kirke, der rådede over Nordjyllands største orgel, indtil orglet i Musikkens Hus blev indviet den 5. juni i år.

Fra 1997 overtog Erling A. Thomsen domorganistembedet ved Budolfi Kirke i Aalborg. Han har givet talrige koncerter i Skandinavien, Nord- og Centraleuropa og har gennem hele karrieren virket som orgellærer og -konsulent – senest ved tilvejebringelsen af det prægtige koncertsalsorgel i Musikkens Hus.


 
 
Piano Pédalier (Pedalklaver)
Pedalklaveret eller på fransk piano pédalier giver pianisten en ”ekstra hånd” med mulighed for at spille med fødderne på samme vis, som en organist gør på orglet. I dagens aktuelle piano pédalier indgår 2 flygler, det ene placeret over det andet, og hvor det nederste flygel trakteres ved et pedalværk designet af Claudio Pinchi og Roberto Prosseda og bygget af orgelfirmaet Fratelli Pinchi.
 
Pedalklaveret finder sin oprindelse i pedal-clavichord og pedal-cembalo tilbage i 1400-tallet. Pedalværket var da en integreret del af instrumentet, der fortrinsvis brugtes af organister som øveinstrument i hjemmet. Bach formodes at have brugt sit pedal-cembalo til at komponere ved. Mozart rådede over et pedal-fortepiano, og Schumann var så begejstret for sit pedalflygel, at han skrev en række kompositioner for instrumentet. Alkans Erard Pedalklaver, bygget i 1853, kan i dag ses i Musée de la Musique, Paris-konservatoriets  historiske instrumentsamling.
 
Pedalklaveret blev aldrig rigtigt populært i 1900-tallet. De værker for instrumentet, der fandt vej til publikum, blev spillet på orgel. Men med Roberto Prossedas interesse for pedalklaveret og ønsket om at udbrede kendskabet til dets repertoire krævedes opfindelsen af Pinchi Pedalpiano System. Det tillader Prosseda at give koncerter alle steder, hvor der er to flygler til stede, og dermed sættes et fornyet fokus på det instrument, som  bl.a. Schumann, Liszt, Alkan, Gounod, og Saint-Saëns har skrevet værker for.
 
Charles Gounod (1818-1893): Ouverturen til Le medecin malgré lui/Doktoren imod sin vilje (1858)
Da Gounod blev bestilt til at komponere en opera baseret på Goethes Faust, gik en ungdomsdrøm i opfyldelse. Men desværre blev projektet overhalet indenom af en anden ”Faust” på et konkurrerende parisisk teater. I stedet blev det en opera buffo baseret på Molieres Le medecin malgré lui. Operaen var med talt dialog og blev aldrig den succes, som musikken fortjente. Den elegante stil tiltalte både musikere og kritikere, og Berlioz skrev: ”Gounod, når han er bedst … – og med et sjældent instinkt for kammerdramaet og med en diskret og velafbalanceret orkestrering”.
 
Charles-Valentin Alkan (1813-1888): Prélude op. 66 nr. 4 (1867)
Charles-Valentin Alkan blev af sin samtid sammenlignet med Liszt og Chopin, og han regnes i dag sammen med Liszt, Chopin, Schumann og Brahms blandt de mest betydende komponister for klaveret siden Beethoven. Hans værker er siden 1960’erne igen dukket op på mange pianisters repertoirelister. Og med pedalklaverets genopdagelse er disse værker også kommet frem i lyset og dermed hans Prélude op. 66 nr. 4 for piano pédalier, som havde ny verdenspremiere den 4. juni 2012 i Teatro Olimpico i Vicenza med Pinchi Pedalpiano System.
 
Charles Gounod (1818-1893): Concerto pour piano à pédalier i Es-dur (1889)
Charles Gounod er mest kendt for sin Ave Maria komponeret over Bachs Prelude nr. 1 i C-dur og naturligvis operaen Faust. Han overvejede en tid præstegerningen, men Schumanns og Berlioz' musik overbeviste ham dog om, at hans virkelige kald var musikken. I London vakte hans Messe solennelle stor opsigt, men først med Faust i 1859 slog hans sit navn fast blandt de store franske komponister.
 
Gounods Concerto pour piano à pédalier forblev upubliceret, da han gav pianisten Madame Lucie Palicot, en utrættelig eksponent for pedalklaveret, ejerskab og fri brug af det nye værk. Gounod ønskede med dette værk at gøre pedal-klaverets formåen mere synligt.
 
1. sats’ Allegro moderato klinger fra begyndelsen af Beethovensk heltemod. Derefter føres vi over i det andet tema, der antyder en triumferende sang. Først anført af klaveret og straks efter høres orkestrets ekko, og solisten følger op med et transponeret svar. Magtkampen mellem parterne danner grundlaget for den anden mere modulerende gennemføring. En camoufleret reprise sørger for tilbagevenden til det andet tema efterfulgt af en sidste gennemføring.
 
2. sats’ friske Scherzo åbner med en modulerende introduktion fra først orkestret, så klaveret, som præsenterer satsens indledende melodi, hvor tastatur og pedal-værk interagerer med gensidig efterligning. Orkestret falder ind og fordobler begge stemmer i anden del, hvor legato-frasen forsøger at dominere staccato. Trioens karakter er mere indtrængende. Klaveret står i forgrunden med afdæmpet støtte fra trompeten. Derefter gentages scherzodelen.
 
3. sats’ Adagio ma non troppo lyder som en sørgemarch. Efter en dyster horn-intro betræder klaveret sin ensomme vej gennem første sektion. I det centrale afsnit lyder den første brede, lyriske melodi i værket. Denne håbets udtryksfulde og inspirerende sang er karakteristisk for Gounod. Derefter bliver marchen gentaget af klaver og orkester, som sammen følges til hornenes afsluttende klage.
 
I 4. sats’ Allegretto marziale har musikken karakter af en rondo, men dog uden dennes struktur med det periodisk tilbagevendende tema. Musikken kan opdeles i fire afsnit, der er forbundet med hinanden ved et klart melodisk slægtskab. På trods af satsens krigeriske accenter fra messing og slagtøj giver den med sin melodiøse og rytmiske nerve mere indtryk af effektfuld munter kådhed.
 
Léon Boëllmann (1862-1897): Fantaisie dialoguée for orgel og orkester (1896)
Léon Boëllmann, født i Alsace, dimitterede 19 år gammel fra École de Musique Classique et Religieuse i Paris. Han blev straks ansat som organist ved Saint-Vincent-de-Paul i Paris, en stilling han besad frem til sin tidlige død som 35-årig – formentlig af tuberkulose. Han nåede derfor kun et begrænset antal kompositioner, men blev dog kendt som "en dedikeret lærer, skarp kritiker, begavet komponist og succesfuld kunstner”. Bedst kendt er hans Suite Gothique fra 1895 med den særdeles effektfulde Toccata.
 
Fantaisie dialoguée præsenterer sig med en bred fanfareagtig start, som snart overtages af orglet med små kommentarer fra orkestret, der dog inviteres mere og mere med i dialogen, som med et par orkestrale udbrud bliver mere ligeværdig med stadig bearbejdning af åbningens tematiske gods. Halvvejs præsenteres et nyt tema i orkestret, som orglet overtager og udvikler i dialog med orkestret. Med strygernes pitzzicato ledes der frem til den grandiose finale.
 
Georges Bizet (1838-1875): Symphonie i C-dur (1855)
Kun 9 år gammel optages Bizet på konservatoriet. I 1855, 17 år gammel, komponerer han i løbet af en måned Symfoni i C-dur, et værk inspireret og stærkt præget af sin lærer Gounods 1. symfoni i D-dur. I 1855 kun 17 år gammel komponerede han i løbet af en måned Symfoni i C-dur, et livligt værk stærkt præget og inspireret af sin lærer Gounods 1. symfoni i D-dur. Bizet viste ikke synderlig interesse for sit eget værk, og symfonien blev aldrig spillet i hans levetid. Fra Bizets enke gik manuskriptet videre til arkiverne i konservatoriets bibliotek, hvor det blev fundet i 1933. To år senere blev symfonien uropført i Basel med Felix Weingartner som dirigent. Symfonien blev straks hyldet som et ungdommeligt mesterværk.
 
Symfoniens store lighed med Gounods symfoni fra1855, kan skyldes Bizets arbejde med en transskription af Symfonien for to klaverer. Dermed kan de mange stilistiske, melodiske og harmoniske ligheder mellem symfonierne forklares. Men Bizet viser en forståelse for musikkens organisering og orkestrering, der er usædvanlig for en 17-årig – eleven overgår sin lærer!
 
Den livlige 1. sats åbner med tutti akkorder af beethovensk karakter, som præsenterer et tre-toners motiv, der kontrasterer de mellemliggende sprøde mere mozartske passager, og hvor bl.a. obo og fløjte lader sig høre i en nærmest pastoral melodi, og hvor der også lyder enkelte hornsignaler.
 
2. sats begynder ”sotto voce” med brede akkorder afløst af oboens elegante og smukke melodi akkompagneret af strygernes pizzicato. Violinerne tager langsomt over med de dybe strygeres pizzikerede akkompagnement, der afbrydes af en behændig fuga i midterdelen, før vi vender tilbage til oboens melodi, der følger os til slutningen, mens strygerne mindes fugaens tema.
 
3. sats består af en hurtig Scherzzo i kontrast til Arioso-passager med strygerne. Den efterfølgende trio er en bonde-lignende dans, som indledes med de dybe strygeres bordun under træblæsernes varianter over åbningstemaet, og efterfølgende afsluttes med scherzzo-delen.
 
4. sats åbner med en viril næsten ekstatisk perpetuum mobile i 1. violinerne, der kun får nogle få takters hvile, mens messing og træblæsere spiller en munter march. En ny melodi giver et øjeblik af mere lyrisk stemning, men snart genoptages det jagende tempo fra åbningen. Symfonien ender i flamboyant virtuositet – et billede på ungdommelig courage, esprit et humeur.
 
© Jan Ole Mortensen
 
 

PROGRAM

 
Charles Gounod Ouverturen til ”Le medecin malgré lui” (ca. 5 min.)
(1818-1893)
 
C.-V. Alkan Prélude op. 66 nr. 4 for piano pédalier (ca 5 min.)
(1813-1888)
 
Charles Gounod Concerto pour piano à pédalier i Es-dur (ca. 22 min.)
(1818-1893) Allegro moderato
Scherzo
Adagio ma non troppo
Allegretto marziale pomposo
 
PAUSE
 
Léon Boëllmann Fantaisie dialoguée for orgel og orkester (ca. 10 min.)
(1862-1897)
 
Georges Bizet Symphonie i C-dur (1855) (ca. 35 min.)
(1838-1875) Allegro vivo
Adagio
Scherzo. Allegro vivace - Trio
Finale. Allegro vivace

 
 
Koncertens gennemførelse er gjort mulig med støtte fra
 
Det Obelske Familiefond
Bru-Zane Foundation
Solistforeningen
af 1921
 
 
    Welcome                     Wilkommen

Nyhedsbrev
Jeg ønsker at modtage Vendsyssel Festivals nyhedsbrev:





Køb billetter
Billetter kan købes ved indgangen fra 45 min. før koncerterne begynder. Der mulighed for på forhånd at købe billet til alle festivalens koncerter på www.vendsysselbilletten.dk eller på et af turistbureauerne.
Læs mere





Støt Vendsyssel Festival og bliv medlem af venneforeningen.  
Læs mere