|
|
Abildgård kirke, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn
Kirken, der er opført i 1970,er placeret i den nordvestlige del af Frederikshavn. Arkitekt var Leopold Teschl. Kirkerummet er stort og rummeligt, med meget rene linier. Kirkecentret er opbygget som en klostergård med meget fine menighedslokaler.
|
 |
|
Bangsbostrand kirke, Søndergade 206, 9900 Frederikshavn
Kirken er opført i 1902 af arkitekt K. Varming, København. Byggestilen er en stilefterligning af de gamle middelalderkirker. Kirken er en korskirke hvilende på en kraftig sokkel af tilhuggede kvadre. Omfattende restaurering i 1952 og i 1985.
|
 |
|
Bistrupkirken, Ringvejen 7, Hjørring
Bygget i 1978, som en ”arbejdskirke”, med gode faciliteter til menighedsarbejde af forskellig art. Døbefonten og korset over alteret er udført af sølvsmedeparret Helga og Bent Exner.
|
 |
|
Bjergby kirke, Træholtvej 4, Bjergby, 9800 Hjørring
Kirken er bygget i midten af 1100-tallet af tilhuggede granit-kvadre. Kirkens største klenodie er alterbordsforsiden, der muligvis er fra 1100-tallet.
|
 |
|
Brønderslev Ny Kirke, Bredgade 104, 9700 Brønderslev
Kirken er en stor langhusbygning af røde mursten på granitsokkel. Konfirmandhus og menighedshus føjer sig arkitektonisk smukt til kirken, der blev indviet i 1922. Kirkens altertavle udgøres af et stort kors med forgyldt kristusfigur.
|
|
|
Børglumkloster kirke, Børglum Klostervej 253, 9760 Vrå
Kirken var oprindelig lands- delens domkirke. Den er bygget af præmonstratenserordenen i 1100-tallet til det tilhørende munkekloster. Børglum var tillige sæde for biskoppen. Siden 1665 har Børglum Kloster været i privat eje. Kirken oplyses med levende lys.
|
 |
|
Det musiske Hus, Rådhus Allé 98, 9900 Frederikshavn
Det Musiske Hus, der er etableret i 2003, er placeret i bycentret på et areal kaldet Rådhusøen, et areal der danner overgang mellem Rådhuspladsen og Rådhusparken. Det Musiske Hus er udformet som et u-formet anlæg, der omslutter parkområdets udstrækning mod øst og vest. Bygningen, der er holdt i et nutidigt og enkelt formsprog, indeholder en stor fleksibel sal med plads til 400 personer, en lille sal samt lokaler for Musikskolen samt skolelokaler og lokaler til undervisning/aktivitetsrum. Det Musiske Hus og Maskinhallen er udnævnt til regionalt spille sted fra 2009-2012.
|
|
|
Dronninglund Slotskirke, Slotsgade 8B, 9330 Dronninglund
Dronninglund slotskirke er en del af Dronninglund slot, der er et gammelt nonnekloster, der stammer fra 1100-tallet. Det var den ældste klosterorden benedictinerne, der fandt de naturskønne omgivelser velegnede til oprettelse af det oprindelige Hundslund Kloster. Senere har slottet i lange perioder tilhørt kongehuset bl.a. overtog Christian V’s hustru Charlotte Amalie slottet i 1690 og omdøbte det til navnet Dronninglund Slot.
|
 |
|
Fladstrand kirke, Kirkegårds Allé 22, 9900 Frederikshavn
Kirken er lille og beskeden af både ydre og indre, men rig på historiske minder. Kirken er byens ældste og nordligste på den gamle kirkegård. Sammen med kirkegården fortæller den gamle kirke om både mennesker og begivenheder siden slutningen af 1600-tallet. De svungne gavle og de to udbygninger på sydsiden, der nu er våbenhus og præsteværelse er senere tilføjelser til det enkle langhus, der blev opført i mur- og bindingsværk i 1688-90
|
|
|
Frederikshavn kirke, Kirkepladsen 6, 9900 Frederikshavn
Bygget i 1892 af kridtsten fra Stevns Klint. Altertavlen er malet af Michael Ancher. Glasmosaikvinduer af belgisk oprindelse. Døbefonten udført i St. Petersborg i russisk marmor.
|
 |
|
Galleri Tavi, Vestre Strandvej 20, 9990 Skagen
For ikke så mange år siden blev bygningerne, der rummer Galleri Tavi, brugt til en fiskehermetikfabrik. Bygningerne er tegnet af dehn kendte Skagen-arkitekt Ulrich Plessner.
I dag rummer de gamle bygninger Nordjyllands største galleri. Samtidigt er bygningerne ramme om koncerter, moderne teater, forfatteraftener samt skiftende udstillinger af vidt forskellig art.
|
|
|
Gåser kirke, Sønderskovvej 180, 9370 Hals
Gåser kirke er en lille hyggelig rødstens landsbykirke bygget i 1904. Kirken ligger ved åen i svinget mellem de to Toftegårde. Alterbilledet, der viser Christus og Nikocemus, er malet af Axel Hou. Døbefonten er en 4-kantet granitblok med englemotiver fremstillet i 1942 af Max Andersen. I forbindelse med 100-årsjubilæet fik kirken installeret livets træ i metal og glas, der med sine grene står og skygger ved døbefonten og samtidigt fungerer som “lys-træ”.
|
 |
|
Hals kirke, Østergade 30, 9370 Hals
Hals kirke er en Danmarks største landsbykirker. De ældste dele er fra 1200-tallet. I 1400-tallet blev kirken udvidet væsentligt og senere blev kirkerummet overhvælvet. På samme tid blev de små romanske vinduer udskiftet med spidsbuede gotiske vinduer, der i nyere tid er blevet udskiftet.
|
|
|
Hirsholm kirke, Hirsholmene
Kirken er bygget omkring 1640. Den består af kor, skib og et våbenhus mod syd. Kirken er beliggende nordligt i bebyggelsen omgivet af træer. Udefra kan man ikke se, at det er en kirke. Kirken har bevaret sit oprindelige udseende og inventar. Altertavlen er en katolsk tavle fra ca. 1500.
|
 |
|
Hirtshals kirke, Kirkegade 14, 9850 Hirtshals
Kirken blev grundlagt i 1907. Arkitekt var Carl Valdemar Harrild, København. Senere blev kirken udvidet i henholdvis 1964 og 1967. Kirkerummer fremtræder i dag lyst og enkelt med meget rene linier. Altergruppen er fremstillet af Eigil Wedel Schmidt.
|
|
|
Hjørring Sognegård, Ll. Kirkestræde 4, 9800 Hjørring
Sognegården i Hjørring er bygget på kirkepladsen overfor Sct. Catharinæ kirke. Den blev indviet i 2005.Den rummer kirkekontor samt menighedslokaler og en stor sal, der bl.a. kan bruges til koncerter.
|
|
|
Hune kirke, Kirkevej, 9492 Blokhus
Kirken (Vor Frue kirke i Hune) er bygget i 110-tallet. Rummer et sjældent træskærerarbejde, der viser Jomfru Maria med Jesusbarnet. I våbenhuset er en runesten fra 900-tallet.
|
 |
|
Hæstrup kirke, Rakkebyvej 21, Hæstrup, 9800 Hjørring
Kirken er opført i ca. 1200. Den beskedne kirke skal ifølge et sognevidne fra 1487 sammen med landsbyen være bygget af Vrejlev Kloster. Bygningerne består af kor og skib, som sandsynligvis er opført i senromansk tid, med en sengotisk vestforlængelse og et nyere våbenhus mod nord. Altertavlen er tegnet af Leopold Teschl.
|
|
|
Ingstrup Efterskoles musiksal, Kettrupvej 121, Ingstrup
9480 Løkken
Skolen blev stiftet i 1980, men flyttede først til Kettrupgaard i 1982. Ingstrup Efterskole har plads til 140 elever, fordelt på 9.-10. årgang. Ingstrup Efterskole er en grundtvigsk inspireret skole. Skolen har hal og en god musiksal.
|
|
|
Jetsmark Kirke, Jetsmark Kirkevej, 9490 Pandrup
Den anselige og smukke kirke er opført af velhuggede granitkvadre i romansk stil. I sengotisk tid omkring 1470 blev der i koret indsat hvælvinger. Kirken er usædvanlig rig på kalkmalerier som både i kunstnerisk og kulturhistorisk henseende er meget værdifulde. De fleste af kalkmalerierne stammer fra 1474.
|
 |
|
Råbjerg kirke, Råbjergvej 210, Råbjerg, 9982 Ålbæk
Kirken er opført i 1200-1300-tallet på overgangen fra romansk til gotisk tid, hvilket kan ses på dele af kirken. Kirken er bygget af munkesten på syld af rå kampesten. Koret og det østlige parti af skibet er den ældste del af kirken. I 1620 foretoges en udvidelse af kirken imod vest.
|
 |
|
Saltum kirke, Saltum Strandvej 1, 9493 Saltum
Saltum kirke har været herredskirke. Kirken var opbevaringssted for herredets arkiv. Kirken blev opført i midten af 1100-tallet med tårn, skib, kor og apsis. Omkring 1450 blev kirken ombygget. Tårnet blev nedrevet tillige med kor og apsis. Den nederste del af tårnet blev lagt til kirken og der blev opført et nyt tårn. Kvadermurene blev delvist omsat og forhøjet med munkesten.
|
|
|
Sct. Catharinæ Kirke, Lille Kirkestræde 4, 9800 Hjørring
Kirken er i tidens løb undergået talrige om- og tilbygninger. Den oprindelige middelalderkirke er den nuværende kirkes tværskib. Seneste store ombygning foregik i 1924-26. Døbefonten er romansk, hugget i gotlandsk kalksten. Altertavlen er udført i 1651 af Christian Billedsnider.
|
 |
|
Sindal Bykirke, Nørregade, 9870 Sindal
Sindal Bykirke blev opført i 1910 , da der efterhånden hastigt udviklede sig en større by omkring jernbanestationen. Med sit karakteristiske spir står Sindal Bykirke nu som et vartegn over byens røde tage. I kirkens kor findes usædvanlige freskomalerier malet af Elof Risebye. elev af Joakim Skovgaard. Væggene er inddelt i felter og friser , som dels skildrer Jesu liv og gerninger , dels symboliserer korsets sejr. Bykirken blev gennem-renoveret 2007 og står i dag som en moderne kirke. Nyt stenalter med krucifix af Erik Heide.
|
|
|
Sulsted kirke, Hammerhusvej, 9381 Sulsted
Kirken er bygget i 1100-tallet. Den hører til de allersmukkeste af de mange landsbykirker i landet. Den er udsmykket med et stort antal kalkmalerier, der stammer fra 1548. I koret findes en apostelserie og i skibets hvælvinger fortælles Jesu barndom og lidelseshistorie. Kirken har gennemgået en række restaureringer, senest i 1991-96.
|
 |
|
Sæby kirke, Strandgade 5, 9300 Sæby
Bygget i 1400-tallet i forbindelse med et karmiliterkloster. Klosteret har sikkert været en firefløjet gård med kirken som sydfløj. Kun kirken findes i dag. Altertavlen er et nederlandsk arbejde fra 1500-tallet. Kirken er berømt for sine sjældne senmiddelalderlige kalkmalerier.
|
 |
|
Tornby kirke, Nejstgårdvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals
Den romanske kirkebygning er opført af granitkvadre. I 1949 blev tårnet, der var meget forfaldent, nedtaget og erstattet med et nyt i samme stil som det gamle.
|
|
|
Tårs kirke, Bredgade, 9830 Tårs
Kirken er sandsynligvis bygget i første del af 1200-tallet, som en kullet kirke, dvs. en kirke uden tårn. Våbenhuset er antagelig opført af Ingeborg Skeel fra Voergaard. Altertavlen er fra 1600-tallet. I forbindelse med en total restaurering af kirken i 1995 fik kirken et nyt orgel bygget af Frobenius og sønner.
|
|
|
Vendelbohus, Nørregade 22, 9800 Hjørring
Vendelbohus blev i 1950’erne genopført efter en brand, der ødelagde det meste af det gamle Hotel Du Nord. Teatersalen blev bevaret og her har Hjørring Teater sit spillested ligesom salen bruges til mange forskellige andre formål.
|
|
|
Vendsyssel Kunstmuseum, P. Nørkjærs Plads,
9800 Hjørring
Kunstmuseet har til huse i en tidligere klædefabrik, der i 1980’erne blev ombygget til at rumme Vendsyssel Kunstmuseum. Museet rummer en stor samling af kunst af Vendsysselske kunstnere.
|
|
|
Voer kirke, Voergårdsvej 33, 9339 Dronninglund
Kirken blev opført omkring 1150 af hugne granitkvadre i romansk stil, stram og enkel i linier og ren i fladerne, hvilet rummet i dem oprindelige mandsdør og den tilmurede kvindedør i nordmuren sammen med det tilmurede vindue viser os. Døbefonten er gammel. Alt andet er af senere dato. I 250 år stod bygningen uantastet indtil forskellige ejere af Voergaard efter 1400-talkletr gennem flere gennemgribende om- og tilbygninger har forandret den til en af Vendsyssels ejendommeligste kirkebygninger.
|
|
|
Vrejlev kirke, Vrejlev Kirkevej 28, 9760 Vrå
Kirken er grundlagt i 1100-tallet af præmonstratenserordenen, der her i 1200-tallet byggede er nonneklosterkloster her. Omkring 1400 blev kirken forvandlet fra en romansk til en sengotisk kirke. Den oprindelige kirke er opført i kvadersten, men ved ombygningen anvendte man munkesten.
|
 |
|
Ø. Hassing kirke, Houvej 299, Øster Hassing, 9362 Gandrup
Kirken er bygget i røde maskinsten i 1880, tegnet af arkitekt Gnutzmann. Alterbilledet er en kopiefter C. Bloch. Prædikestolen stammer fra 1600-tallet og var tidligere opsat i den gamle Ø. Hassing kirke. I 20900 gennemgik kirken en omfattende restaurering.
|
|
|
Aasted kirke, Lendumvej 65, 9900 Frederikshavn
Kirken er den største og mest imponerende af de gamle landsbykirker i Frederikshavn kommune. Den er indviet til Sankt Nikolaus. I kirken kan ses kalkmalerier fra 1500-tallet samt en granitdøbefont som menes at stamme fra 1200-tallet.
|
|
|
|
|
På tirsdag, d. 27. juli,
fejres Vendsyssel
Festivalens 40 års ju-
bilæum ved en koncert
i Børglum Klosterkirke.
Musikken leveres af
Russian Chamber
Philharmonic
St. Petersburg.
Mvh
Vendsyssel Festivals Styrelse
Sidst opdateret
22 07 2010 |
Tip en ven  |
|
|
|
|