Kom til  åbningskoncert
i Vendsyssel Festival 2021

Medvirkende

  • Teresa Riveiro Böhm, dirigent

  • Aalborg Symfoniorkester

  • Christian Ihle Hadland, klaver

  • Benjamin Schmid, violin

  • Andreas Brantelid, cello

Program

  • Kaj Nørholm: Fanfare

  • W.A. Mozart: Klaverkoncert nr. 21 i C-dur

  • Johannes Brahms: Dobbeltkoncert for violin, cello og orkester i a-mol

Arrangør

Vendsyssel Festivals Styrelse
Aalborg Symfoniorkester
Musikkens Hus

Vendsyssel Festivals
åbningskoncert 2021

søn 27. juni 2021 kl. 19.30
Musikkens Hus, Koncertsalen

Vendsyssel Festivals 50. sæson åbner med Aalborg Symfoniorkester
og solister fra den internationale elite

Vendsyssel Festival fejrer i 2021 sin 50. sæson med en festlig åbningskoncert i Musikkens Hus med Aalborg Symfoniorkester og solister fra den internationale elite under ledelse af dirigent Teresa Riveiro Böhm. Den spansk-østrigske dirigent studerede først violin i Moskva og derefter kirkemusik og orkesterdirektion i Wien. Teresa vandt i 2019 Neeme Järvi Prisen på Menuhin Festivalen i Gstaad og blev efterfølgende udvalgt til at deltage i et akademi for unge dirigenter med Paavo Järvi og Tonhalle Orchester Zürich i maj 2021. Teresa Riveiro Böhm har bl.a. dirigeret BBC’s Skotske Symfoniorkester, Basel Kammerorkester og Skt. Petersborg Kammerfilharmoni. Kommende engagementer omfatter Spaniens Nationalorkester, Spaniens Radiosymfoniorkester, Genève Kammerorkester og Aalborg Symfoniorkester. Hun er desuden en af 24 kandidater i DR Symfoniorkestrets Malko Konkurrence 2021.

Kaj Nørholms Fanfare lød første gang ved åbningskoncerten i 1975 og fulgte festivalen de næste 10 år.

Mozarts ikoniske Klaverkoncert nr. 21 slutter sig til aftenens lette og muntre stemning, men også med tragisk dybde og atmosfære med den smukke andante i 2.-sats (Elvira Madigan). Ved flyglet møder vi Christian Ihle Hadland, der fik sin professionelle koncertdebut 15 år gammel med det norske radioorkester. Han har siden optrådt med alle de store orkestre i Skandinavien og fik i 2011 international opmærksomhed, da han over to år som ”BBC New Generation Artist” (NGA) optrådte med alle BBC’s fem symfoniorkestre. Han er et af tidens varmeste navne i den unge elite, og hans delikate og raffinerede spil har ført ham til de mest prestigefyldte scener i verden.
I Johannes Brahms’ berømte Dobbeltkoncert i a-mol for violin og cello får vi efter pausen endnu to stjernesolister, hvis instrumenter fletter sig tæt sammen i en dialog med hinanden og orkestret – lyrisk ekspressiv i adagioen og med nerve i finalen.

Christian Ihle Hadland, piano

W.A. Mozart klaverkoncert nr. 21 C-dur

Christian Ihle Hadland, der fik sin professionelle koncertdebut 15 år gammel med det norske radioorkester. Han har siden optrådt med alle de store orkestre i Skandinavien og fik i 2011 international opmærksomhed, da han over to år som ”BBC New Generation Artist” (NGA) optrådte med alle BBC’s fem symfoniorkestre. Han er et af tidens varmeste navne i den unge elite, og hans delikate og raffinerede spil har ført ham til de mest prestigefyldte scener i verden.

Andras Brantelid, cello

Johannes Brahms:
Dobbeltkoncert for violin, cello og orkester a-mol

Benjamin Schmid, violin

Johannes Brahms:

Dobbeltkoncert for violin, cello og orkester a-mol

Teresa Riveiro Böhm, dirigent

Den spansk-østrigske dirigent studerede først violin i Moskva og derefter kirkemusik og orkesterdirektion i Wien. Teresa vandt i 2019 Neeme Järvi Prisen på Menuhin Festivalen i Gstaad og blev efterfølgende udvalgt til at deltage i et akademi for unge dirigenter med Paavo Järvi og Tonhalle Orchester Zürich i maj 2021. Teresa Riveiro Böhm har bl.a. dirigeret BBC’s Skotske Symfoniorkester, Basel Kammerorkester og Skt. Petersborg Kammerfilharmoni. Kommende engagementer omfatter Spaniens Nationalorkester, Spaniens Radiosymfoniorkester, Genève Kammerorkester og Aalborg Symfoniorkester. Hun er desuden en af 24 kandidater i DR Symfoniorkestrets Malko Konkurrence 2021.

Vendsyssel Festival 2021 – Skandinaviens største festival for klassisk musik!